Jeg har lavet et 2 måneders inspirationsforløb med dygtige og visionære køkkenfolk på det imponerende nye sundhedshus i Helsingør kommune.
Vi har sammen lavet gastronomiske identitet for køkkenet som laver mad til over 300 borgere og ansatte på 3 lokations i kommunen, samt i rehabiliteringenheden i sundhedshuset.
Maden er overvejende plantebaseret, med fokus på danske økologiske bælgfrugter og grøntsager i sæson og vi har arbejdet grundigt med grundsmage, teksturmodpoler og farver i maden.
Madkonsulenten
Gastronomisk identitet og grønt koncept for Kragerup Gods
Jeg har sammen med den visionære direktør Regitze Dinesen, souschef Tenna Corvinius og det dygtige team i køkkenet, været med på sidelinien det sidste 1/2 år.
Vi har sammen startet en grøn omstilling af køkkenet og lavet et nyt bæredygtigt gastronomisk koncept for godset.
Podcast om smagssansen i serien “Sansernes arkitektur”
Jeg havde den store ære at være inviteret med i Bylyd podcastserien “Sansernes arkitektur” som handler om smag og rum.
Jeg fik luftet min forundring over at størstedelen af alle de kantiner jeg har besøgt, er helt forkert indrettet. I de fleste virksomheder er der brugt masser af tanker og penge på facaden, receptionen og mødelokaler i lækre materialer og gennemtænkt lysindfald.
Kantinerummet derimod, er ren praktik med ens kedelige møbler, grimme hvide institutionstallerkener, højt til loftet, dårlig akustik og skarpt lys.
Når vi sidder i et sådant stort rum, med den påvirkning, betyder det samlet set, at vi spiser for hurtigt og typisk også for stor mængde mad. Så rummets indretning modvirker den adfærd som er bedst for gæsterne og giver dem en dårligere spiseoplevelse, det er da tosset.
Jeg serverer boller i karry og æblekage i Hotel Kong Arthus skønne neurogastronomisk indrettede morgenmadsrestaurant, lyt endelig med her.
Gastronomisk koncept for Svanevig Hospice
Jeg har arbejdet med personalet på Svanevig Hospice ved Bandholm på Lolland. Vi har prøvet at lave mad og snack med fokus på farver, teksturer og smag. Desuden at anrette maden portionsvis og bruge pæne keramiktallerkener, i stedet for de kedelige hvide institutionstallerkener, som generelt bruges i offentlige køkkener.
Håbet er på den måde at få mere næring til de småtspisende syge og ældre og give mere livskvalitet i en svær tid.
Gæst i P1 programmet “klog på sprog”
Det handlede om slik, smag og sproget vi bruger, når vi skal beskrive hvad vi spiser. Så hvis du vil nørde smag og vide mere om sismofytter, labre larver og pariserlinser, så lyt med her.