Hvad skal man gøre for at sikre sig kæmpe omtale og masser af delinger på sociale medier?
Man kan for eksempel:
- Gå af som minister, uden at nogen har krævet det
- Flyve på 1. klasse for bistandsmidler
- Spise chili med Chili-Klaus
Videoen, hvor tv-værten Bubber spiser verdens stærkeste chili sammen med den i Danmark efterhånden verdensberømte Chili-Klaus, er i skrivende stund blevet vist 518.000 gange på YouTube.
Man skal være lavet af sten for ikke at smile lidt forfærdet, mens Bubber i noget, der ligner dødskamp, er ved at kaste sine indvolde op efter indtagelse af en chili, der bon’er ud på 3.000.000 på den såkaldte Scoville-skala over smagsstyrke i fødevarer.
Men uanset underholdningsværdien er jeg temmelig forundret over hype-niveauet i denne omgang “gastronomisk Jackass”.
Hvad er det, som får ellers kloge mennesker som ministre og journalister til at deltage i den slags mad-masochisme? Og hvad bliver det næste? Hvem der kan rive sig længst muligt i skridtet med et råkostjern eller tør spise rawfoodsalat af brændenælder og tidsler?
Drengerøvsløjer har altid haft en vis appel, og de første rapporter tikker da også ind i medierne om unge teenagedrenge, der kommer galt af sted i forsøget på at lave en “Chili-Klaus”.
At spise chili på den måde og i de mængder giver ingen gastronomisk mening. Det svarer til at høre musik med bassen skruet så højt op, at dens brummen overdøver alt andet og skader trommehinden.
Den eneste positive udgang på dette fænomen, som sikkert snart vil miste sin umiddelbare nyhedsappeal, ville være, hvis det kan få folk til at interessere sig for, hvad god dosering af chili og de mange forskellige typer chili kan bruges til i tilsmagningen, når man laver og spiser ordentlig mad. Stærk mad er sjældent god på grund af selve styrken, men på grund af chiliens bidrag til at fremhæve andre smage.
Chilismagning efter Scoville-metoden er – uanset underholdningsværdien – i min optik meningsløst selvpineri, som bare er den seneste inkarnation af disse års “se mig”-kultur.